VIRKSOMHEDSPROFIL

Job & Robusthed er Blenstrup & Bisgaard’s koncept, der leverer beskæftigelsespsykologiske ydelser til jobcentre og virksomheder. Vi har mange års erfaring inden for beskæftigelsessystemet, hvor vi har leveret ydelser til en lang række jobcentre på Sjælland og Fyn.

Job & Robusthed er sat i verden for at bidrage til et socialt og økonomisk bæredygtigt samfund, hvor vi skaber værdi på et individuelt, et socialt og et samfundsøkonomisk plan.

Vores værdiskabelse består i at afklare, udvikle, styrke og flytte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det gør vi ved at:

  • Fokusere på borgernes ressourcer – ikke på deres barrierer
  • Fokusere på borgernes funktionsniveau – ikke på deres lidelser.
  • Fokusere på de meningsfulde handlinger – ikke på de vanskelige.

Vi betragter vores arbejde som en af samtidens essentielle indsatser og samtidigt oplever vi, at det er særdeles meningsgivende og værdifuldt for den enkelte borger. Derfor vil I møde engagerede og dedikerede erhvervspsykologer, der er både privilegerede og ydmyge overfor den opgave, de tildeles.

I vil møde erhvervspsykologer, der arbejder ud fra en grundlæggende tro på:

  • At alle mennesker ønsker at levere den bedst mulige arbejdsmæssige indsats.
  • At det meningsfulde arbejdsliv er drivkraften for motivation og præstation.
  • At alle kan udvikle sig, men det kræver forståelse for udgangspunktet.
  • At virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar, bliver belønnet.
  • At psykologisk sårbarhed kan blive til psykologisk robusthed med den rette indsats.